|
Tandtips
8 gode råd til sundere tænder
Vi har her samlet nogle nyttige råd til, hvordan du passer på dine tænder
og dit tandkød. Nogle af punkterne er måske helt naturlige for dig
- andre vil kunne give dig ny viden, du kan bruge i din dagligdag.
1. Børst dine tænder 2 gange om dagen
Tandbørstning er nøglen til god tandsundhed, bekæmpelse af tandkødsbetændelse og bevarelse af et smukt smil. Børst tænderne morgen og aften, og vær ekstra opmærksom på tandkødslinie. Her giver små runde bevægelser med tandbørsten den bedste pleje.

2. Brug tandtråd eller tandstikker
Tandtråd eller tandstikker hjælper med at fjerne bakterier (plak) og madrester, der sidder mellem dine tænder. Hvis disse ikke fjernes,
kan det føre til problemer som huller og tandkødsbetændelse.
Som hovedregel kan man sige, at unge og personer uden tandkøds-problemer bør bruge tandtråd, mens ældre og personer med tandkødsproblemer / parodontose bør bruge tandstikker. Spørg vore behandlere hvad der er bedst for dig.
3. Få et tandlægetjek 1-2 gange om året
Vi hjælper dig med at finde det rette interval og tidspunkt.
4. Overdreven indtag af syrlig mad (fx citroner, appelsiner og læskedrikke) kan give syreskader på dine tænder. Begræns derfor forbruget børst aldrig tænder lige efter, men skyl hellere efter med et glas vand.
5. Brug en elektrisk tandbørste
Undersøgelser viser, at en elektrisk tandbørste er mindst lige så effektiv som en almindelig tandbørste. Desuden er den mere skånsom og forebygger slibeskader.
6. Smukke hvide tænder
Udover din egen daglige tandpleje, anbefaler vi tandrensning 1-4 gange om året. Synes du alligevel ikke, at resultatet er godt nok, kan vi tilbyde dig en blegning.
7. Vær opmærksom på dit sukkerforbrug. Specielt små mængder fordelt over hele dagen (f. eks. sukker i kaffe / te, rosiner, kiks, sodavand) giver større risiko for huller i tænderne.
8. Rygning
Giver forøget risiko for parodontose og slimhindeforandringer.
|