 |
Prispolitik
Vi er åbne om vores prispolitik, og vore honorarer på de såkaldte frie ydelser fastsættes ud fra de faktiske omkostninger på klinikken.
Faktiske omkostninger varierer fra klinik til klinik, og afhænger blandt andet af kvaliteten af den udførte service, de anvendte materialer, laboratorie- omkostninger, kvaliteten af det anvendte udstyr samt en masse andre faktorer.

Vi tilstræber altid at være økonomisk bevidste i vores drift af klinikken, men samtidig er der en række kvalitetskrav, vi ikke vil gå på kompromis med, som for eksempel:
- Kvalitetsarbejde
- Dygtige og kvalificerede medarbejdere
- Løbende kurser/uddannelse til medarbejderne
- 100% testet sterilisationsprocedure
- Tid til ekstra omsorg for angste patienter
- Kvalitetsmaterialer der holder
Vi lægger vægt på, at vore patienter er informeret om omfanget og den økonomiske del af behandlingen, inden vi går i gang. Når patienten er velinformeret før behandlingens start, undgås ubehagelige misforståelser senere.
Større behandlinger
Ved større behandlinger kan vi tilbyde at hjælpe med en afdragsordning. De økonomiske arrangementer skal i så fald aftales med tandlægen før behandlingens start. Skulle du ønske en afdragsordning, gør vi opmærksom på, at vi er nødt til at pålægge rente.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Betalingsmåder |
|
|
Uanset beløbets størrelse er udgangspunktet ved al tand-behandling udført i Danmark, at der skal ske kontant betaling ved behandlingens afslutning jvf. overenskomsten mellem Dansk Tandlægeforening og Sygesikringen.
Vi accepterer selvfølgelig også checks og Dankort.
(Ikke udenlandske kreditkort)
Når vi alligevel tilbyder den service at udlevere et girokort med 10 dages kredit, forventer vi, at vores betalingsbetingelser overholdes.
I modsat fald må vi pålægge gebyr for vores ekstra administration og omkostninger ved rykkerskrivelser.
|
|