Tandlægerne i Rosensgade


De 30- til 49-årige

Behandling:
Langt de fleste i denne gruppe går i dag regelmæssigt til tandlæge. Regelmæssige besøg i et individuelt tilpasset interval sikrer råd og vejledning i optimal hjemmetandpleje samt , at der ikke finder større caries-udvikling sted. Indkaldeintervallet afhænger af, om man ofte får huller i tænderne, danner meget tandsten eller f.eks. har parodontose.
De undersøgelser, der foretages ud over en gang om året, er billigere, ligesom der gives større tilskud til de oversigtsrøntgenbilleder, der tages i forbindelse med regel-mæssige tandeftersyn.

Find dig selv

Blegning: Mange er meget opmærksomme på deres tænders udseende, og kan ikke få tænderne hvide nok. De glemmer, at de selv kan opnå flotte resultater med en grundig hygiejne, så tandkødet er sundt, og tænderne stråler hvide. Er dette ikke nok kan vi tilbyde en tandblegning.

Fyldninger: En del har fået lavet deres første fyldning i 8 års alderen, og typisk i sølvamalgam. Når sølvfyldninger bliver gamle, begynder de at "ruste” /korrodere i kanterne. Dette bevirker at fyldningen udvider sig og dermed presser på tanden indefra, hvilket kan medføre fraktur af tanden. Fyldningerne bør derfor kontrolleres ved regelmæssige tandeftersyn og røntgenoptagelser, og gradvist skiftes til en mere beskyttende plastfyldning. Det kan være noget af en forskrækkelse den første gang, man står med en knækket tand. ”Såret” er skarpt, og man kan ikke holde tungen fra det. Det er typisk først i 30´erne, at dette kan ske.

Kroner: Det er vigtigt, at tænderne repareres solidt, hvis de skal holde, til vi bliver gamle. Vi bliver i dag væsentlig ældre end tidligere, så hvis tænderne skal følge os hele vejen, må vi derfor forstærke dem ordentligt, når de svækkes. Typisk vil man lave en omsluttende restaurering det vi kalder en krone. Den kan laves tandfarvet eller i guld - varierende fra metalfri hvide kroner til massive kroner af ædelt guld.

Parodontose: (de løse tænders sygdom). Vi undersøger altid for parodontose - det er heldigvis ikke alle der får sygdommen, men det er vigtigt at opdage den i tide, så vores dygtige tandplejere kan hjælpe med behandlingen. Læs mere om parodontose

Graviditet: Under graviditet opstår der hormonelle forandringer, som også har en indvirkning på mundhulen. Mange får øjeblikkelig en ændring af tandkødet, så det bliver meget blødende. Derfor er det vigtigt med en optimal mundhygiejne og det er en god idé at komme til tandrensning med kortere intervaller under graviditeten, så der ikke udvikles graviditetsparodontose. Fortæl altid hvis du er gravid så vi kan tage forholdsregler ved røntgenoptagelser og evt medicinering samt give dig gode råd mht. til pleje af tænderne eks. i forbindelse med kraftig kvalme og opkast. Et gammelt ordsprog siger, at man mister en tand pr. graviditet. Det skal understreges, at det er en skrøne, medmindre man helt forsømmer sin tandpleje under graviditeten.

Søg her på info om de forskellige aldersgrupper

0-15 år

16-29 år

30- 49 år

50 år +

Til toppen
Til toppen