Tandlægerne i Rosensgade


De 16- til 29-årige

Mange i denne aldersgruppe lever et travlt og ”uregelmæssigt” liv, hvor tandbørstning og pleje af tænderne synes mindre vigtigt. De har ofte et
stort forbrug af søde læskedrikke og slik, hvilket øger risikoen for caries (huller) i tænderne. Parodontose er normalt ikke forekommende i de unge
år, men vi undersøger altid for det, idet meget få udvikler en aggressiv
form, der optræder netop hos unge. For at undgå dette er det vigtigt at
være meget omhyggelig med den daglige tandhygiejne. Vi laver derfor individuelle indkaldeintervaller, så evt. skader kan forebygges
eller opdages i tide.Find dig selv

Behandlingen af de 16 – 17årige:
Alle 16 - 17årige har fuld valgfrihed mellem behandling i privat praksis
eller hos den kommunale tandpleje. Behandlingen her på klinikken er gratis, og vi anbefaler kontrolbesøg her, mens det er gratis for at lette overgangen til den private tandpleje.

Behandlingen af de 18 – 25årige:
Der er større tilskud til de regelmæssige undersøgelser til de 18 - 25årige,
så de kan bygge videre på de gode vaner og resultater, der er opnået i børne- og ungdomstandplejen. Vi oplever desværre, at mange i denne gruppe alligevel ”skipper” de regelmæssige tandlægebesøg.

Behandlingen af de 26 til 29årige:
Der er ikke længere ekstra tilskud til unge i denne gruppe, og mange
”glemmer” stadig tandlægen. Det betyder, at tandbehandlingen først sker,
når der er opstået tandskader, der begynder at give smerte. Det opleves belastende for den enkelte både psykisk og økonomisk.

Søg her på info om de forskellige aldersgrupper
0-15 år

16-29 år

30- 49 år

50 år +